Praktisk info

Konsultation

Vi har konsultation efter forudgående tidsbestilling

Dette, synes vi, giver den bedste mulighed for planlægning af både patienternes og vores tid. Normalt afsætter vi 10 minutter til en konsultation. Til visse børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser, attester og lignende afsættes mere tid. Fortæl derfor gerne sekretæren, hvad konsultationen skal dreje sig om.

Sygesikringsbevis

Ved enhver henvendelse i klinikken forevises sygesikringsbeviset. Det er din dokumentation på, at sygesikringen betaler dine omkostninger ved sundhedsydelser både ved læge og på sygehus.

Sygebesøg

Sygebesøg skal om muligt aftales mellem klokken 8.00 og 9.00. Opstår et akut behov, kan vi naturligvis kontaktes hele dagen til klokken 16.00.

Så vidt muligt vil vi helst se patienten i klinikken. Her har vi vores udstyr, kan tage diverse prøver og lave den bedste undersøgelse som sikrer den bedste kvalitet.

Stil krav til din læge!

·   Vær åben og ærlig overfor din læge.

·   Gå lige til sagen – spild ikke tiden med løs snak.

·   Er du i tvivl om noget, så spørg igen. Eller bed om en ny tid.

·   Sig det til lægen, hvis du er uenig i eller usikker på den behandling, der ordineres.

·   Hav tillid til din læge – eller skift ham/hende ud!